Troede du, at massekommunikationen var passé? At det er umuligt at blive hørt i larmen? Så kan du godt tro om – bruger din virksomhed den på det rigtige tidspunkt og på den rigtige måde, kan det have en stor effekt på salgsarbejdet.

At kommunikere med et stort antal mennesker samtidigt. Ja, det er, hvad massekommunikation handler om. Lad her din virksomhed gør brug af traditionelle medier såsom TV, aviser og radio. Eller I kan benytte jer af digitale kanaler à la standardiserede e-mails, annoncer på sociale medier og netaviser.

Uanset hvilken kanal man vælger, sker det oftest, at kommunikationen går i én retning: Fra din virksomhed til modtagerne, uden nogen større respons. Derfor er der mange, som mener, at massekommunikationen er død – det er bedre at være personlig og ikke at “tale til alle”.

Tre situationer, hvor massekommunikationen passer ind

Der findes faktisk de tilfælde, hvor din virksomhed med fordel kan anvende massekommunikation og dermed påvirke mange potentielle og eksisterende kunder samtidigt. Her er tre eksempler på situationer, hvor massekommunikationen passer ind:

  1. Når du vil skabe helt nye kontakter

Det er meget almindeligt at anvende massekommunikation, når man etablerer helt nye kontakter. Det beror på, at det er forbundet med store udgifter at kontakte folk enkeltvis så tidligt i købsprocessen – mange af dem, som du og kollegerne kontakter, kunne jo være blindgyder.

  1. Når du vil hjælpe en potentiel kunde til det næste trin

Massekommunikation kan også hjælpe dig og kollegerne i løbet af en salgsproces og bevirke, at en potentiel kunde tager et skridt i retning af et køb. Det kan eksempelvis være en mail med et tilbud til dem, som har været i kontakt med jeres sælgere, men som ikke har bidt på endnu.

  1. Når du vil vække sovende kunder

Til sidst kan jeres virksomhed anvende massemails til at vække nuværende kunder, som ”sover”. For I har sikkert en hel del kunder, som anvender jeres produkt eller tjeneste og er tilfreds med det – uden at der sker mere. Ved hjælp af massemails kan du og kollegerne gøre dem opmærksomme på nye produkter/tjenester, som kunne interessere dem, eller hvordan de kan udvikle det, de allerede har. Det er billig løsning, hvis du vil øge mersalget!

Hvordan’et afgør, om det lykkes eller ej

En fælde, som mange falder i, når de kontakter og bearbejder flere kontakter samtidigt, er, at man glemmer at følge op på kommunikationen. For faktum er, at massekommunikationen i sig selv ikke kommer til at øge salget. Nej, hvad den kan gøre, er at varme de virksomheder op, som du og kollegerne kontakter, skubbe den potentielle kunde i den rigtige retning og minde de nuværende kunderne om jeres eksistens. Men hvis I skal have de der afgørende salgsøjeblikke, behøves der næsten altid lidt personlig kontakt. Så kommunikér til flere samtidigt for at spare penge, men følg bagefter op individuelt. Sådan får I det bedste resultat.

Et andet tip, når det drejer sig om massemails til nye kontakter, er at sørge for, at din virksomhed tilbyder værdi. Bare at sige “Hej, her er vi!” vækker ikke særligt meget engagement eller interesse. Her hos Lundalogik har vi eksempelvis lagt mærke til, at vi får god respons ved at indbyde til seminarer og lignende.

Altså: Massekommunikation og “mekanisk” bearbejdning er ikke en død salgsteknik. Den skal bare anvendes strategisk under salgsprocessen og følges op af en personlig kontakt for at blive en succes. Held og lykke!