Glem den årlige ”hvordan-er-det-gået-og-hvad-kan-du-præstere-næste-år”-snak med dine sælgere – nu kan du på et splitsekund følge op på, hvordan det går i hverdagen, og det kan du gøre hele året rundt! Du skal blot lægge salgsmålene ind, og så sørger Lime Go ellers for resten.

Hvert år sætter salgscheferne sig ned – en-til-en – for at tage ”snakken” og definere salgsmålene med sælgerne. De to store spørgsmål er 1) ”hvordan er det gået i år?” og 2) ”hvad kan du præstere næste år?” Herefter definerer man i fællesskab målene i månedsbaserede salgsaktiviteter og tal – ofte i et Excelark. Arket bliver dernæst opbevaret et eller andet sted og bliver måske ikke anvendt så ofte, som det burde… Men den tid er forbi!

Både aktiviteter og forretninger sammenlignes med målene

I Lime Go er det nemlig nu muligt at lægge salgs- og aktivitetsmål ind for hver sælger. De vundne forretninger og gennemførte salgsaktiviteter sammenlignes derefter med målene, så alle kan se, om de ligger på linje eller ej. Smart!

Lad os eksempelvis sige, at din sælger Svend har opsat målet at ville sælge for 1 million kroner, og at en gennemsnitsforretning er 50.000 kroner værd. Sammen har I regnet jer frem til, at han med en hitrate på 20% i hvert led skal lande 20 handler, gennemføre 100 kundebesøg og lave 500 salgssamtaler i årets løb. Lægger du og Svend disse mål ind i Lime Go, kan I derefter tjekke, om månedens ”kvote af salgssamtaler” bliver opfyldt, hvor langt Svend er kommet på vejen mod millionen, samt hvor mange møder der er ”tilbage” i denne måned. Listen af muligheder fortsætter.

Dine, mine og vores mål på ét sted

Foruden de individuelle salgs- og aktivitetsmål måler Lime Go også virksomhedens overordnede mål. Alle sælgeres aktiviteter og lukkede handler lægges sammen og sammenlignes med det totale budget, så alle kan se, hvordan det går for virksomheden. I stræber jo trods alt efter et fælles mål, ikke sandt?

Alle mål og aktiviteter er desuden åbne for alle i virksomheden. Det betyder, at en sælger ikke alene kan se, hvordan det går for ham eller hende selv og virksomheden i det hele taget, men også om kollegerne er på linje. Noget, som kan virke ansporende for vindermentaliteten! Gennemsigtigheden gør det meget lettere for alle at peppe, hjælpe og coache hinanden til nye højder.

Kom i gang via to hurtige skridt

Det eneste, du skal gøre for at få bedre styr på, hvordan alle sælgere ligger sammenlignet med budgettet, er altså 1) at skabe en trappe med salgsmål og aktivitetsmål for hver sælger og 2) lægge målene ind i Lime Go. Derefter er det blot at følge udviklingen. Sværere er det såmænd ikke!

Har du spørgsmål til, hvordan Lime Go måler dine sælgeres mål, kan du selvfølgelig altid kontakte os, og så fortæller vi gerne mere. Er du nysgerrig på andre funktioner, som også gør din hverdag lettere? Tjek vores FAQ og kommende webinar!