Visitkort her, visitkort der. Ja, de små papirlapper er umulige at komme udenom, hvis du arbejder som sælger. Og de er vigtige. Men hvor skal du gøre af dem? Glem bunken på skrivebordet eller at skrive dem ind digitalt – nu har vi appen Lime Snaplead!

Visitkort kan føles håbløst umoderne, hvis man tænker over det. Jeg mener, er vi ikke kommet længere end til at give hinanden små stykker papir, når vi vil skabe kontakter i 2017? Selvfølgelig er vi det. Vi kan add’e hinanden på LinkedIn eller skrive hinandens kontaktoplysninger direkte ind på telefonen. Men vi holder alligevel fast i visitkortene, og det er egentlig ikke så mærkeligt endda. Et visitkort formidler så meget mere end bare information. Det er jo ofte visuelt designet, man kan røre ved det, og det har måske oven i købet en særlig duft.

Hold op med at bruge visitkort? Næppe!

Eftersom visitkortet er en så naturlig del af, hvordan vi skaber relationer, kommer vi næppe til at holde op med at bruge dem inden for den nærmeste fremtid. De er blevet en del af ”ritualet”, vi udfører, når vi møder nye mennesker – og den slags vaner tager tid at ændre.

Samtidig er det uholdbart at hamstre og håndtere alle de visitkort, man får. Det kan jo løbe op i tusindvis på et år, hvis du netværker meget! Derfor skal du have et system for, hvordan du sorterer og gemmer dine visitkort. Her kommer nogle eksempler:

Bunker på skrivebordet, i pungen eller i ringbind er ikke optimalt…

Vælger du at sortere og gemme dine visitkort fysisk, er der flere steder at opbevare dem; i visitkortholdere på skrivebordet, i tegnebogens rum eller i særlige ringbind. Denne metode fungerer måske for folk, som netværker mindre end en sælger, men for dig bliver det nok hurtigt en meget stor bunke at have på skrivebordet eller i tegnebogen! Desuden er det vigtigt at sortere dem på en ensrettet måde (alfabetisk, efter dato eller emner?), ellers bliver det umuligt at lokalisere de forskellige kort efterfølgende.

… men at oprette digitale kontakter i hånden tager tid

Plejer du at tage imod et visitkort for derefter at skrive oplysningerne ind i en digital adressebog eller i et system, hvorefter du smider kortet væk? Så er du ikke den eneste. Her er dine kontakter jo altid blot nogle klik væk, og du slipper for at holde styr på papirlapper. Det eneste negative er, at det tager tid at skrive oplysningerne ind – og det kan være virkelig kedeligt.

Scan ind og send direkte med vores app Snaplead

For at du skal få alle kontakter placeret et nyttigt sted (dvs. ikke i en skrivebordsskuffe eller et ringbind) og slippe for at skrive alle kontaktoplysningerne ind på egen hånd, har vi udviklet en app. Vi kalder den Lime Snaplead, og den er ret så fantastisk, hvis jeg må sige det selv. Den indlæser alle oplysninger fra dine visitkort og sender derefter din nye kontakt direkte til det sted, du vil have den hen. Måske direkte til Lime Go? Til din egen indbakke? Eller hvorfor ikke til en kollega, hvis det er en anden, der skal gribe bolden?

Og ved du hvad – i Lime Snaplead kan du endda markere, hvor ”hot” kontakten er. Praktisk! Så netværk løs og få endnu flere visitkort, du kan gemme. Med vores app er det legende let.
Du er velkommen til at downloade og teste Lime Snaplead her.